mandag den 8. februar 2010

Mandag d. 8. februar

Så sidder jeg igen og kæmper med at lære, hvordan man arbejder med en blog. Endelig fandt jeg en knap med "Log ind" og derefter fandt jeg hurtigt frem til knappen "Nyt indlæg", og det er så det, du sidder og læser nu.
Jeg er nødt til at have "hands on" for at tilegne mig disse færdigheder.
Jeg tror bestemt, at det næste hold it-kursister skal prøve at oprette hver deres blog. De skal lære om it-kommunikation og det må en blog jo siges at være.
G-mail virker også som et godt valg til det næste hold it-kursister. Det er en uhyre stor mængde plads, som Google stiller til rådighed. Det er jo helt unødvendigt med en usb-nøgle. Hvis man altså har tiltro nok til, at der altid er adgang til G-mailen. Men ellers er det vel også muligt at tage back-up af indholdet på G-mailen. Så kan usb-nøglen fungerer som back-up!

1 kommentar:

  1. Hej Vagn

    Spændende overvejelser:)
    Angående sikkerhed, så har g-doc og gmail en meget høj 'oppetid', som ingen af vores skolenetværk kan konkurrere med. De lever af at være sikre og stabile, så det burde ikke være en bekymring.
    Der fås forøvrigt en offlinefunktion til google-doc og mail, der gør det muligt at bruge programmerne uden at være på nettet!
    Det kan vi tage næste gang vi mødes.

    Hilsen
    Peter

    SvarSlet